Publikumrespons på D-factors seneste forestilling. "Akavet og Anderledes":
Det var ualmindelig godt. – Det var meget relevant. Jeg gik til min leder og sagde, at jeg synes at I skal komme mere herud og at rigtig mange klasser kan få glæde af det. Det er konfliktforebyggende – og det er lige på kornet.
Lærer på SOSUskolen, Hanne Hvid.
"Virkelig fantastisk. I kunne godt have spillet længere". Elev fra SOSUskolen
"Det sætter mange tanker i gang. Man kan relatere sig til det. MAn tænker tilbage på det man har oplevet selv". Aya, elev fra Langkær gymasium.
"Det var en rigtig fin oplevelse. Jeg har oplevet meget teater, og faktisk også set selveste Augusto Boal (grundlæggeren af Forumteater). Det var nyt at I har unge med indvandrerbaggrund, der spiller sammen med danske unge. Det gjorde det mere autentisk og fik det tættere på. Jeg er garvet. Det gjorde det særligt specielt." Skuespiller fra Scenekunsthuset, Århus.
"Jeg må indrømme at jeg havde fordomme, da jeg så at I skulle spille. Var det nu racismekortet igen, og skulle vi høre om hvor slemt det var for den og den kultur. Men I var rigtig gode til at rejse begge synspunkter. Det var fantastisk. Også a der var rigtig meget humor med indover". Bettina, elev, SOSUskolen.
"Nogen danskere har været negative overfor mig. Da de så forestillingen, kunne jeg se allerede i pausen, at de havde skiftet deres måde at se mig på. Jeg kan ikke sige hvem, for det er mine venner. Men jeg hørte det i pausen, - jeg hørte nogen ting, som var anderledes end det plejer at være. De var blevet mere åbne". Nesrin, iraner, ny i DK, SOSU-skolen.
"Forestillingen var fantastisk. Det var ikke alt, som jeg kunne forstå. Men jeg kunne føle det. Jeg sad med min mobil og oversatte ind i mellem". Nesrin, iraner, 2,8 år i DK, SOSUskolen.
Publikumrespons på tidligere forestillinger:
Heba, 15 år, palæstinensisk oprindelse fra Trige beboerhus.
"I havde spillet i 2,5 timer. Vi blev bare ved med at diskutere. For mig kunne vi godt være bleve ved.."
Emilie, 15 år, etnisk dansker fra Århus Efterskole:
"Det er en fed måde at få det frem på. Normalt kan man godt falde lidt i søvn omkring det her. Som om det ikke har med én selv at gøre. Men ved selv at være med får man mange nye ideer, og kan bedre leve sig ind i det."
Radwan Mansour. Imam og lærer på Lykkeskolen, Brabrand.
"Det var en hyggelig aften. Meget lærerig! Fin aften."
Sarah Ahmad Mohammed, 20 år, somalisk oprindelse, studerende.
"Det var en fed aften og et lærerigt arrangement med rigtig mange livlige diskussioner."
Vibeke Genefke, gadeplansmedárbejder, Århus kommune:
"Det er noget af det bedste, jeg har set i meget meget lang tid. Virkelig virkelig spot on både i formen og indhold. Det er helt tydeligt, at det er de unges perspektiv, uden at man sidder og tænker, at det er for meget. Som publikum er man både til stede i situationen, samtidigt med at man bliver aktiveret"
Gordon Roberts, Brabrand boligsociale sekretariat, arrangører af Ungekonferencen, hvor D-factor spillede:
"Publikum var opstemte og havde ikke lyst til at stoppe debatten. Det var vi som arrangører meget tilfredse med. D-factor var således med til at skabe grundlag for en "ny fælles indsigt", som var konferencens hovedformål."
Miguel Romero Mikkelsen Bolig social børn- og ungemedarbejder:
"To gange har Unge Cafeen i Herredsvang haft den fornøjelse at have besøg af total-teatergruppen D-faktor. Begge gange med meget stor succes. Og det på trods af skepsis’en var stor fra de unges side. Forud for forestillingen havde ikke så få af de unge ytret negative forventninger til at skulle bruge deres aften på at se teater. Men de var alligevel nysgerrig nok til at komme. Og alle de ca. 40 unge der kom, blev – i 2½ time! Og fik – tør jeg godt sige – en af de største teateroplevelser i deres liv.
D-faktor ramte virkelig plet. Forestillingens fortællinger var tæt på de unges hverdag og skuespillerne var meget nærværende og utrolig dygtige til at få de unge engageret i forestillingen.
Ikke mindst var det fedt at se hvordan det lykkedes for D-faktor at begejstre og engagere ikke mindst de unge som normalvis er meget svære at begejstre og få engageret i noget som helst andet end scootere og hurtige penge. Nemlig den gruppe af unge som bøvler allermest med skole, uddannelse og job og som i stedet har gjort kriminalitet til deres speciale. Det var særdeles iøjnefaldende hvordan netop denne gruppe af unge drenge og mænd blev draget af den mulighed som forumteateret gav dem for komme på scenen og fortælle om deres oplevelser med at føle sig misforstået på gaden, i uddannelsessystemet og alle de andre steder hvor de føler at de ikke kan leve op til omgivelsernes krav og forventninger.
Og selvom det nu er 4 år siden at D-faktor sidst var på besøg taler de unge stadig begejstret om forestillingen".