Hvad er dit motto?
Hellere overdrive end være kedelig.
Hvad er din oprindelse?
Jeg er vokset op i en kristen kernefamilie i en mindre by i Sønderjylland. Begge mine forældre er danskere. Alle kendte stort set hinanden i byen. Hvis man var ude og cykle, så sagde man altid Mojn, når man mødte nogen. SÅ flyttede til Kbh., da jeg var 17 år, fordi min far fik arbejde som børnepræst i en baptistmenighed som vi alle var del af. Jeg er rykket til Århus i mit voksne liv.
Hvad er din identitet?
Jeg ser mig selv som en multikulturel dansker. Jeg kan passe ind hvor det kan være i Danmark. Da jeg boede i Sønderjylland blev vi kaldt for Københavner-snuder, fordi min far kom fra Kbh. Da vi flyttede til Kbh., bliv vi ved kaldt for Sønderjyderne.
De kristne værdier sidder i mig i forhold til at vise næstekærlighed. Jeg synes selv, at jeg er meget favnende. Jeg er ikke bange for folk, der lever livet på en anderledes måde, end jeg gør. Jeg er et meget nysgerrig og bliver hurtigt inspireret af forskellige ”kulturer” og måder at gøre tingene på.
Hvad har D-factor lært dig?
D-factor har lært mig helt vildt meget i forhold til at forstå de forskellige etniske miljøer. Jeg har lært meget om, hvad det betyder at være ”indvandrer” i DK, - om de dillemmaer, som mange unge oplever at stå i, om de følelser, som de har af at blive fremmedgjort her i landet, selv om de er født og opvokset her. Jeg har meget lyst til at modarbejde den fremmedgørelse, som de oplever.
Jeg er også blevet mere opmærksom på de fordomme der lå latent i mig. Jeg tænkte ... ”de gider ikke tage sig en uddannelse eller tage et arbejde eller blive del af det danske samfund”, men jeg kan se, hvad der ligger bag nu. Det har givet mig lyst til at grave mere ned i det og arbejde endnu mere med det.
Jeg har lært noget om den situation, som de unges miljø – og den stigmatisering, som de oplever at være udsat for.
Det har også lært mig meget omkring udsatte unge, både forståelse og også en større repsekt for de unge, som bryder igennem den barriere.
