Centralt i dialogen er, at vi når frem til en følelse af at mødes som ligeværdige.
Ofte kommer man til at regne sit eget synspunkt for bedre end ”den andens”. Når det sker, er det svært eller umuligt at få dialogen i gang. Men under godt og intenst forumteater med publikum og spillere kan der ske en forandring, så man begynder at forstå det, den anden forstår, bedre. Der holder man op med at se sit eget synspunkt som mere rigtigt end ”den andens”.
Når det sker, nedbrydes modsætninger og modforestillinger. Oplevelsen af, at de andre er forkerte, og at man selv er rigtig, forsvinder. Noget fælles menneskeligt overdøver oplevelsen af at være ”dem og os”.
Den gode dialog er der, hvor den andens holdninger og forudsætninger opleves som ligeså interessant som ens egne.
Det er det øjeblik, hvor man får øje på, hvordan ens liv, kultur, holdninger og opvækst præger og farver én, så man på en måde er blevet blind – og derfor ikke kan se den andens synspunkt. Det øjeblik, hvor man glemmer, at den anden skal forstå, hvad man selv forstår, og i stedet bliver optaget af at forstå, hvad den anden forstår.